En Sand historie om kartofler

Det hele startede i det herrens år 2005

Jeg kom ned til min gode ven Jesper Poulsen på Kolding Fjord Hotel. Han sad og vred sine små tykke fingre, rød i hovedet og godt ophidset over den elendige kvalitet, der var på de nye kartofler han havde fået leveret. Kartoflerne havde tydeligvis været dage undervejs, kølerum havde været deres hotel.  Saftspændingen var væk, de var brune og skinnet sad fast. ” Kan du ikke gøre noget ved her Anders, så vi kan få nogle nye danske kartofler, der smager som i gamle dage”

Det var sætningen som satte projektet, Nye Danske grydeklare kartofler i gang.

Olaf Sand & Co så dagens lys

Når et kartoffel firma skal have et navn, er det ganske simpelt. Det må jo hede Olaf Sand & Co. Hvad skal det ellers hede?  Noget af det bedste fra dansk film kultur, snoet ind i en julekalender for voksne – og for børn, fortjener at blive båret videre.

Voldsomme startproblemer.

Hvor svært kunne et være, ud i marken, fat i en toppen på nogle kartoffelplanter, og så var der med lynets hast en spand nye kartofler. Hjem i en fart og så blev der skrubbet kartofler. Ned til Jesper – han var begejstret. Han ville gerne have 100kg leveret i næste uge, så startede problemerne.

Når der skulle laves stører mængder, tog det tid at få kartoflerne op af jorden, jeg kunne ikke gøre dem ordentlig rene, skinnet sad fast og de fik brune pletter.

Der gik 3 år med at få løst disse problemer, løsningen var noget så simpelt som vand og kulde.

Så langt er vi kommet.

Vores mål har hele tiden været at laven en ny dansk kartoffel, som smager som den lige er gravet op.

Vi syntes at vi er kommet i mål, og glæder os til at dele dejlige danske smagsoplevelser med dig.